Store stadiondrømme i Parken kuldsejler – DBU-formand må vinke farvel til krav om 50.000 sæder

Dansk Boldspil-Union (DBU) har gennem længere tid krævet et nyt, moderne nationalstadion med plads til 50.000 tilskuere. Problemet er, at ingen vil betale de mange milliarder og slet ikke DBU selv, som gang på gang som minimum har efterspurgt en omfattende renovering af Parken – Danmarks største fodboldstadion og hjemmebane for landsholdet og FCK, hvor der i dag er plads til i alt 38.065 tilskuere. Nu erkender fodboldunionen, at det bliver meget svært at finde penge til et mere moderne Parken, mens store pensionskasser på stribe takker nej til at investere. »Vi har ikke lovet at komme med nogen penge, og vi har ikke nogen konkret plan for det lige nu og her,« siger DBU-formand Jesper Møller til Berlingske. I sidste måned udtalte formanden til TV 2 Kosmopol, at en udvidelse af kapaciteten er den »væsentligste« nødvendighed for Parken, mens DBU-formanden senest i en pressemeddelelse 16. august igen »peger på behovet for at modernisere og udvide Parken«. Parken-projekt i ingenmandsland Det store spørgsmål er, hvem der skal betale for at opfylde DBUs drømme, som har mange benspænd. Et stort benspænd er ikke mindst, at Parken Sport & Entertainment, der ejer stadionet, ikke selv er superinteresseret i at udvide stort. Sådan lyder det nu fra administrerende direktør Jacob Lauesen, der til Berlingske melder sig ind i diskussionen: »Når vi ser på antallet af sæder i Parken, er det ganske passende, og det er jo trods alt os, der har flest tilskuere herinde, så vi vægter vores egne behov. Vi har ikke et behov for 50.000 pladser,« lyder det fra Jacob Lauesen, som tilføjer, at de »måske godt kunne bruge et par tusinde pladser mere på et tidspunkt«. FCK har af naturlige årsager flere tilskuere i Parken end landsholdet samlet set, fordi de spiller mange flere kampe. Men noget kunne tyde på, at københavnerklubben måske begynder at overgå landsholdet i at tiltrække tilskuere pr. kamp. Det gennemsnitlige antal tilskuere til en FCK-kamp i sidste sæson lå på over 28.000, mens der til sammenligning blev solgt omtrent 26.000 billetter til landsholdskampen torsdag i sidste uge mellem Danmark og Schweiz. Tidligere blev Parken splittet ud i et separat selskab for netop at gøre det nemmere for mulige investorer at skyde ny kapital ind, hvis en stadionudvidelse skulle komme på tale. Men selvom der ifølge Berlingskes oplysninger har været forhandlinger med danske pensionskasser, ejendomsudviklere og andre interesserede, har ingen investorer i den nu afsluttede proces meldt sig med de mange penge, som det kræver at bygge et nyt stadion, der potentielt kan løbe op i flere milliarder kroner. »Parken er ikke aktuel for PFA, da den ikke er i tråd med vores investeringsstrategi for ejendomsinvesteringer,« lyder det blandt andet fra et af landets største pensionsselskaber, PFA, i en skriftlig udtalelse til Berlingske. Og ingen af den håndfuld andre store pensionsselskaber, som Berlingske har talt med om Parken, ønsker at udvise interesse for projektet. Bud på kvinde-EM i 2029 Dermed er der ingen fremdrift i drømmen om et nyt nationalstadion med flere pladser og prægtige vip-lounger, der kan tiltrække store kampe. Ønsket om at modernisere Parken skyldes ikke mindst, at det er påkrævet for at kunne opfylde det europæiske fodboldforbund UEFAs krav om et stadion med plads til 50.000 tilskuere. Og der mangler Parken altså 12.000 koralrøde plastiksæder, hvis Danmark skal kunne trække en international fodboldfinale. For nylig har DBU sammen med Sverige budt på værtskabet for kvindernes EM i 2029, men både åbningskampen og finalen skal i givet fald spilles på Friends Arena i Stockholm, der blev bygget i 2012, og som netop har plads til præcis 50.000 tilskuere. DBUs formand, Jesper Møller, prøver altså nu at balancere mellem det tidligere krav om et nyt, kæmpe stadion på den ene side og så realiteterne på den anden. »Hvis ikke det her kan lade sig gøre, så finder vi ud af at leve med de muligheder, der er inden for de eksisterende rammer,« siger Jesper Møller. Kan I leve med mindre end 50.000? »Det er for tidligt at sige nu. Foreløbig har vi egentlig bare oplyst om UEFAs krav, og så drøfter vi det selvfølgelig i første omgang med Parken. Og herefter regeringen og Københavns Kommune. Kan det hænge sammen? Er det muligt? Det er dér, vi er. Vi er ikke længere.« Opfordrer I nogen til at bygge noget, som I ikke selv kan bidrage økonomisk til? »Vi har ikke opfordret eller krævet noget som helst om hvordan. Vi har en god dialog med de involverede parter, og vi har nu redegjort for, hvordan UEFAs krav ser ud,« siger Jesper Møller. Har I gjort jer nogen tanker om, hvem der kunne komme med pengene? »Det vil jeg ikke kommentere på i dag. Jeg har fortalt det eneste, vi har gjort nu,« lyder det fra Jesper Møller. Renovering i gang Parken har selv sat en mindre renovering i gang og besluttet at investere over 100 millioner kroner, som skal gå til forandringer, som gæsterne vil kunne mærke inden for kortere tid. Det skal blandt andet sikre bedre adgangsforhold, kortere køer til toiletterne og nye barer. Den seneste og eneste store renovering af Parken blev indledt i 2007 og kostede 640 millioner kroner. Der eksisterer dog ikke et officielt skøn for en samlet pris på en udbygning af nationalarenaen til 50.000 med tilhørende forbedringer af de eksisterende faciliteter. Ifølge flere centralt placerede kilder, som Berlingske har talt med, er det åbenbart, at det vil koste mere end et par hundrede millioner kroner alene i renoveringsudgifter. DBUs formand Jesper Møller erkender selv til Berlingske, at et renoveringsprojekt af Parken ikke bliver til noget, hvis det skulle løbe op i et milliardbeløb. Sikkert er det, at det vil kræve markante investeringer, blandt andet fordi den nuværende hovedtribune skulle udvides kraftigt, ligesom de nuværende kontortårne i hjørnerne af Parken muligvis skulle rives ned. Alene dén manøvre ville blive dyr, mens Parken ville miste en årlig lejeindtægt på omkring 40 millioner kroner. Borgmester ville »elske« et nyt stadion På Københavns Rådhus siger Københavns kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (R) til Berlingske, at hun »ville elske« at se projektet med et kæmpe stadion lykkes, fordi det ifølge hende er vigtigt, at Københavns idrætsfaciliteter harmonerer med byens størrelse og kan tiltrække internationale sportsbegivenheder. Københavns Kommune gik i april med til at forlænge en meget omtalt klausul fra 2060 til 2090 – den såkaldte hjemfaldspligt. Hjemfaldspligten betyder, at Parken Sport & Entertainment, der er børsnoteret, og som bekendt ejer både FCK og Parken, skal give grunden tilbage til Københavns Kommune i 2090. Pensionsselskaberne fortæller dog til Berlingske, at hjemfaldspligten stadig er en udfordring, fordi investeringen taber værdi, des tættere man kommer på udløbet af hjemfaldspligten. Derudover beskrives projektet af en potentiel investor over for Berlingske som en såkaldt »kedelig investeringscase« grundet et væld af lokalplaner, der afholder investorer fra at kunne udvikle områder i og omkring Parken. Det kunne eksempelvis være at bygge hoteller, boliger og ændre de nuværende tilbygninger. Borgmester Mia Nygaard siger dog adspurgt, at »vi kan jo gøre noget ved lokalplaner«, uden at ville gå yderligere ind i det. Ifølge kultur- og fritidsborgmesteren er der nu ikke mere, kommunen kan gøre for projektet – i stedet peger hun på Christiansborg. »Jeg synes, at det ville være superinteressant, hvis man fra statens side siger, at man gerne vil udbygge området. Det er jo trods alt et nationalstadion,« siger Mia Nyegaard, der har store drømme om Parkens potentiale, som hun mener, at man i Folketinget kunne hjælpe med at realisere: »Hvor er staten henne i det her?« spørger borgmesteren. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), men han udtalte for nylig i en pressemeddelelse fra DBU, at han har en »kæmpe velvilje« til at bakke op om sporten, uden at han konkret udtalte sig om penge til en stadionudvidelse. https://www.berlingske.dk/virksomheder/store-stadiondroemme-i-parken-kuldsejler-dbu-formand-maa-vinke-farvel